Kranio-sakral terapi og kostvejledning



Kranio-sakral terapi

Den mest blide og nænsomme terapi med dybdegående effekt til behandling af smerter og ubalancer i kroppen.

Kranio-sakral terapi består af forskellige teknikker, der fjerner spændinger og skævheder, som belaster centralnervesystemet.
Ved at løsne membraner, bindevæv og muskler får hjernen og rygmarven bedre plads til at arbejde, og dermed går kroppens eget system i gang med at helbrede sig selv.
Smerter er kroppens signal til, at noget i kroppen er ude af balance, og der kan gøres noget effektivt for at fjerne dem. Det bedste, du kan gøre, er at lytte til din krop. Smerter forringer din livskvalitet.

Jeg kan gøre noget for at forbedre livskvaliteten med en behandling, der på en gang hjælper dig af med dine smerter og giver dig en dejlig oplevelse af velvære. Alle Kranio-sakral teknikker består af ”det blide tryk”, det vil sige, at behandlingen altid udføres med meget let hånd og altid opleves som meget behagelig.

Under behandlingen ligger du fuldt påklædt på en briks på ryggen eller maven, og som mange andre vil du forhåbentlig mærke en forbedring allerede efter første behandling. Mange oplever at være symptomfri efter få behandlinger.

 

Kostvejledning 

Kostvejledningen afpasses efter dine behov og de muligheder, du har for en livsstilsænding af kosten. 
Læs mere ved at klikke på fanen øverst på siden.

 

Om klinikken

Klinikken ligger midt i Vester Hassing,  Halsvej 259B.
Der er parkering i indkørslen og indgangen er i gården.

Bus 1D - Hals holder 25 meter fra klinikken, stoppested hedder Springvandspladsen.

Jeg er uddannet kranio-sakral terapeut hos Eva Fynshave i Hjørring. Derudover arbejder jeg som lærer på en folkeskole lige syd for Aalborg.